NADA øreakupunktur

Mental behandling

NADA akupunktur kan anvendes i akutte situationer til lindring af symptomer som fx angst, uro, forstyrret søvn, frustration, vrede, abstinenser, depressive symptomer, nedsat koncentrationsevne og manglende fokus samt tilstande udløst af stress.

NADA akupunktur benyttes desuden til at styrke den indre balance og modvirke stress og anspændthed. Lider du af søvnvanskelighede, stress, tristhed og andre mentale udfordringer, kan NADA øreakupunktur hjælpe dig. NADA øreakupunktur fremmer balancen mellem krop og psyke og skaber en indre ro, hvilket mange kan have gavn af i en stresset hverdag.

NADA akupunkturs primære formål er at styrke modtagerens egne ressourcer via et struktureret og længerevarende forløb, så tilbagefald forebygges og den samlede indsats styrkes.

Alle kan således have glæde af NADA, og modtagere giver udtryk for, at NADA er en dejlig form for egenomsorg.

NADA akupunktur kan afhjælpe

  • Søvnvanskeligheder
  • Fysisk eller psykisk uro
  • Stress
  • Træthed eller udmattelse (fysisk eller psykisk)
  • Kvalme
  • Hjertebanken
  • Tristhed
  • Abstinenser
  • Craving (efter tobak, sukker, stoffer osv.)
  • Overgangsalder gener
  • Eksamensangst

Behandlingen

Ved NADA akupunktur sættes 5 tynde sterile nåle i hvert øre. Jeg anvender supplerende nåle efter behov. Nålene skal sidde i øret i 30-45 minutter, og for at få det fulde udbytte af behandlingen skal du forholde dig i ro og ikke beskæftige dig med andet end at modtage behandlingen. Kroppen skal have ro til at arbejde og afbalancere sig selv. Du vil blive tilbudt NADA te, som forstærker behandlingen.

Behandlingen er næsten smertefri, men nogle gange, hvis et punkt er ømt, kan der mærkes et lille prik, når nålen sættes i. Overordnet er der ingen bivirkninger ved metoden, men det er ikke usædvanligt, at man under eller efter behandlingen kan blive meget træt, hvilket dog hurtigt fortager sig.

Magnetkuglebehandling

Magnetkugler anvendes ofte både til børn og voksne, men altid til børn under 7 år, i stedet for nåle i NADA-behandling og er helt smertefri. Magnetkuglerne er meget små og sættes på to forskellige punkter på hvert øre. Magnetkuglerne sidder i op til 1 – 2 uger.

Hyppighed og varighed

NADA øreakupunktur virker bedst ved regelmæssig behandling. Antal behandlinger og hyppighed afhænger af det aktuelle behov. Generelt er der ingen begrænsninger på NADA-behandlingen, da den ikke kan overdoseres, og fordi man ikke kan blive afhængig af NADA øreakupunktur.